SIDSTE NYT FRA
Lamme buco
13. september 2018 af Anders Buus Poulsen
Skank og lamme hals/nakke er det mest fantastiske på hele lammet, hvis i spørger slagteren. Det er en ret hvor man kan bruge de dejlige grøntsager der lige er i sæson, det kan være de dejlige rodfrugter eller det kan også laves med de dejlige spæde grøntsager som hvide/grønne asparges, fennikel, zucchini og sukkerærter.
Jeg har valgt en opskrift med de grove og smagsfulde grøntsager (hvis der bruges friske asparges skal disse lige havde et opkog med lidt vand og smør i 4 min. og derefter bare tilsættes retten lige før servering.)
LAMME- BUCO – Til 4 personer
Ingredienser
Lammenakke i fad
8 skiver lammenakke
Mel
2 løg
4 fed hvidløg
5 gulerødder
2 pastinak-rod
300 g Portobello svampe eller Karl Johan svampe
¼ knoldselleri
5 spsk. tomatpuré
5 dl hvidvin
5 dl lammefond eller hønsefond
1 bundt bredbladet persille
2 fed hvidløg
Sådan gør du
Soigner lammenakkerne for evt. sener ved kanten.
Skræl gulerødderne, som skæres i skiver, pastinak og knoldsellerien skrælles ligeledes og skæres i tern. Løg og hvidløg pilles og skæres i tern. Svampene vaskes og skæres i skiver.
Vend lammenakkerne i lidt mel og steg dem gyldne på en pande.
I mellemtiden sauteres grøntsagerne ved medium varme i en gryde indtil løg og hvidløg er gyldne. Tilsæt tomatpuré,som steges med et par minutter.
Skru op for varmen og hæld hvidvinen i. Lad hvidvinen koge et par minutter inden lamme-/hønsefonden kommes i.
Til sidst kommes de gyldne lammenakker ved.
Lad retten simre i ca. 75 – 90 minutter, indtil kødet er mørt. Du kan tjekke det ved, at tage en skive lammenakke op og kødet skal falde fra benet så er retten færdig.
Tag stykkerne op og jævn evt. saucen med en smørbolle og kom derefter kødet i saucen igen.
Tilbehør: (4 personer)
100 g bulgur
1 bdt. bredbladet persille
1 bdt. mynte
1 agurk
1 rødløg
2 tomater
1 rød peber
1 grøn peber
2 citroner
1 dl olivenolie
1 tsk. stødt spidskommen
Salt og peber
Sådan gør du
Kog bulguren efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra i et dørslag og lad bulguren køle af. Vask og tør persillen og mynten og nip bladene af. Hak urterne. Fjern kernerne i tomaterne og skær dem først i både og dernæst i fine terninger. Vask peberfrugterne og skær dem i små terninger.
Bland det hele sammen med bulguren og pres saft fra to citroner udover sammen med olivenolie og spidskommen. Smag til med salt og peber.
Som ekstra tilbehør kan vi også anbefale en dejlig Tzatziki.